KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

52 af Laden, skønt de havde betalt deres Tidepenge, — den Afgift, der svaredes til Laugskassen. Det gjaldt nu ikke Blikkenslagerne alene. Et særlig udpræget Eksempel paa Modviljen mod gifte Svende møder man i Snedkerfaget. 1 1780 henvendte Snedker? lauget sig til Kongen med Klage over forskellige Mis? brug, der gør sig gældende blandt Svendene. Tidligere var — hedder det i denne Henvendelse — gifte og ugifte Snedkersvende at anse som eet Slags. Men den Mester, der stod for Arbejdet ved Opførelsen af Cbri? stiansborg, havde betegnet de gifte Svende som »Vilde«. Det var nu saa længe siden, men denne Be? nævnelse havde holdt sig og foraarsagede baade Me* strene og de gifte Svende stor Skade, »da de fremmede hertil rejsende Svende Tid efter anden have bragt det saavidt, at ingen af dem en Tid lang tilbage har villet eller tør understaa sig til at arbejde med en saakaldt vild Svend udi eet Værelse eller Værksted, ligesom at de kunde være enten smitsomme eller uærlige for det de ere gifte«. De fremmede Svende har ogsaa indført den Ordning, at en Svend ikke maa bære et Stykke Værktøj fra sin Mesters Hus hen til et Arbejdssted ude i Byen. Mesteren maa lade en Læredreng gaa med Værktøjet bag Svenden eller leje en Karl dertil —eller selv bære Værktøjet for Svenden! Forholdet var saa spændt, at der i 1781 blev iværk? sat en Snedkerstrike, som strakte sig over et halvt Aars Tid. Til dens Afslutning bidrog maaske i nogen Grad den Omstændighed, at en stræng Fængselsstraf efter kongelig Befaling ramte to Snedkersvende, som ved et Møde i Lauget havde opført sig mindre pænt under