KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

56 er iværksat, ene og alene fordi han arbejdede netop paa Mester Irgens’ Værksted. Hans nuværende Mester vilde gerne hjælpe ham ud af Elendigheden, men som Begynder staar Irgens selv ofte og mangler Penge. Leyen har som Motto for sin Fremstilling af hele denne ejendommelige Affære sat de Ord: »Haver jeg talet Usandhed, da overbevis mig om, at det er Usand* hed.« Hvad han nu end betyder som Sandhedsvidne med Hensyn til alle Enkeltheder, saa var Irgens i alt Fald ilde set indenfor Faget, fordi han —ved kongelig Bevilling af 22 . Juni 1791 —var bleven Mester i Lauget uden at have gjort Mesterstykke. Dette var de ziinf* tige Mestre en Torn i Øjet, og Oldgesellerne har og* saa, efter hvad han selv beretter, staaet ham imod. A lt dette kan jo nok have bevirket, at man søgte at ramme Mester Irgens ved at sætte en af hans Svende i Gælds* fængsel; det vilde stemme godt nok med hans egen Beretning om, at han ved den saakaldte »Omskue* ning« stadig blev sprunget over, naar det var hans Tur at faa tilrejsende Svende henvist til sig. Oldge* sellerne vilde ikke »omskue« til ham, og i 1794 , da Blikkenslagerlaugets Svende skulde møde for Komi missionen af 11 . August s. A., gav Oldgesellerne ikke Irgens’ Svende nogen Meddelelse om Tilsigelsen. I en Skrivelse til Kommissionen klagede Henning Irgens alt i alt over følgende Forhold: at man forbigik ham ved Omskueningen, at der til at blive Oldgesell ud* krævedes flere Dages Traktemente, at hans Svende aldrig blev tilsagt, fordi de ikke kom paa Herberget og altsaa ikke fortærede noget dér, at Mesterstykket ved Blikkenslagerlauget kostede 100—150 Rdlr., at