KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

72 Arbejde. Den Ændring, der blev foretaget i 1849 , gik ud paa, at for Fremtiden skulde Stykmesteren ikke forfærdige to Vaser, men kun én. En halv Snes Aar i Forvejen var det ved en Plakat fra Det kongelige danske Kancelli blevet paabudt, at hvad der hidtil havde væretgældende forMurerlaugets Vedkommende ogsaa skulde være en Pligt for dem, der meldte sig til Mesterprøve ved Tømmerlauget, Snedkerlauget, Malerlauget, Smedelauget og Blikkene slagerlauget: de maatte godtgøre deres Duelighed i at forfatte Overslag og Beregning over de til deres Pro? fession hørende Arbejder. Ved Blikkenslagerlauget skulde den paagældende Prøve bestaa i »efter nøjagtig opgiven Størrelse af en heel Bygning eller en Del af samme, f. Ex. Beklædning med Blik af en Frontespice, at forfatte Beregning og Overslag over det dertil hø? rende Blikkenslagerarbejde«. — Efter den store Ildebrand, der i Sommeren 1795 ødelagde over 900 københavnske Huse og Gaarde, maatte man ved Nybygninger ikke anvende de brand* farlige Gesimsrender af Træ. Man kunde bruge Blik? render eller undlade at have nogen Rende under Tagskægget. Saa sent som i 1830 oplyses det, at en Tiendedel af Bygningerne i Hovedstaden havde »Tag* skæg uden nogen Tagrende«. Ugebladet »Politiven* nen« bringer netop ved denne Tid en længere Artikel om det generende Tagdryp og om det ønskelige i, at det paalægges Husejerne at forsyne deres Bygninger med Tagrender og derfra nedgaaende Piber. I hele ni Punkter skildrer Bladet de »Dryppeulejligheder«, der er en Følge af den bestaaende Tilstand. Vi gengiver