KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

6

Modvind — sin Kraft og lutredes og styrkedes til nye Fremstød. Da Kirkesagen brød igennem , var det derfor heller ikke en ny Vækkelse, der skabte dens Stridsmænd. Alle dens Førere var Mennesker, der skyldte den allerede forhaanden- værende Livsbevægelse, hvad de var, og som ved at arbejde i den (gennem Søndagsskoler, K. F. U. M., Menighedspleje o. a.) havde faaet deres første Uddannelse til Arbejdet i Guds Rige, ligesom flere af dem vedb lev at arbejde under og efterhaanden indtog ledende Stillinger i Københavns Indre Mission. II. KIRKESAGENS FØDSEL. Ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde Køben­ havn (med Frederiksberg) 102,000 Indbyggere. I 1855 talte Byen 148,000 Indb., m en i 1889 c. 360,000. Det vil sige, i en god Menneskealder er Stadens Indbyggerantal mere end fordoblet. Den aarlige Tilvækst er i en lang Aar- række 8 å 10,000 Mennesker. Man vil let forstaa, hvilken Forandring dette maatte medføre i Kirkens Stilling til Befolkningen . Rammerne for dens Arbejde bliver i forholdsvis kort Tid saa udspændt, at de er ved at briste. Københavns Sogne talte ved Aar- hundredets Begyndelse gennem sn itlig 10,000 Mennesker; og til hver fast Præst var der i Gennemsnit 4,600 Menne­ sker. I 1889 ansloges Sognene til gennem sn itlig at have 25,600 Indb. og hver Præst 9150 M. Og da Tilvæksten ikke var ligelig, b lev en Del — særlig Forstads-Sogne — ligefrem monstrøse; St. Johannes Sogn talte i 1889 76,000, St. Matthæus 55,000, Frederiksberg Sogn 49,600. Men fra Kirkens Side var der i lang Tid ingen , der »fulgte med« i Udviklingen. Ramm en for Byens kom ­ munale Forhold udvidedes med Kraft og Dygtighed. Kloak­ væsenet forbedredes, Vand- og Brandvæsen udvikledes tids­ svarende. Ogsaa for Ungdomm ens Undervisning blev der