KøbenhavnsKirkesag_1890-1915
146 blev i 1902 Sognekirke efter Valbys forudgaaende Ind lemmelse i København, dog saaledes, at Sognepræsten ved Jesuskirken stadig tillige er Sognepræst i Hvidovre. Den er selvejende med Sjællands Stiftsøvrighed til Patronat. Sognet, der hører under Vestre Provsti, h a r nu c. 9500 Mennesker. I 1912 blev Timotheus Sogn udskilt, saa at der nu er to Sogne i Valby. Det var Menigheden i Valby, som gav Stødet til denne Sogneudskillelse og indsamlede Pengene til Timotheus Kirken (indviet 26/2 1911). Begge Sognene i Valby er i stærk Vækst, og Kirkefondet har købt tre Kirkegrunde derude. Jesuskirkens Menighedssamfund tæller c. 280 Medlemmer. I 1896 byggede Menigheden Missions- og Menighedshuset »Effata«. Særlig skal her nævnes, at det er et frivilligt Kor (paa 20—30), der nu i en Snes Aar har ledet Menighedssangen i Kirken, som er blevet søgt af mange Mennesker i de snart 24 Aar, der er gaaet siden dens Indvielse — i alle disse Aar ha r Provst, Lic. H. U s s in g været Sognepræst — , og der er udgaaet megen aandelig Velsignelse derfra, ikke mindst til mange af den akademiske Ungdom. FREDERIKS KIRKEN. Frederiks Kirken (Marmorkirken) ligger mellem Bred gade og Store Kongensgade. Grundstenen blev nedlagt d. 3%o 1749 af Kong F r e d e r i k V »til Erindring om det konge lige Oldenborgske Hus’s Bevarelse gennem tre Aarhundreder og i Taknemmelighed imod Gud«. Først d. 19/s 1894, alt- saa 145 Aar efter, blev den indviet. Der arbejdedes paa Kirken af forskellige Arkitekter og efter forskellige Tegninger ( E i g t v e d , J a r d in ) indtil 1770, da Struense standsede Ar bejdet. I over 100 Aar blev intet foretaget, og den gjorte Begyndelse, hvortil der var medgaaet en Masse Penge, an tog efterhaanden Ruinens Karakter. Der fremkom i Aarenes Løb de forskelligste Forslag om Benyttelsen, men det blev
Made with FlippingBook