KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

11

noget andet fyldte Sindene. Et afgørende Ord var talt, og Handling maatte følge. I den nærmest følgende Tid sam lede W e s t e r g a a r d og hans Meningsfæller en Kreds af Lægmænd (nogle og tyve i Tallet) til Drøftelse af den kirkelige Nød. Blandt dem fandt de nye Tanker hurtig og varm T ilslutning. I Ok­ tober samme Aar b lev H e n r y U s s in g s fire Foredrag i Bethesda om Menighedsliv og K irke liv1) et nyt Stød fremad. De omhandlede vel ikke direkte Kirkenøden, m en frem­ stillede det Kirkeideal, der var begyndt at lyse for Venne­ kredsen, og fik Lykke til at sam le en stor Kreds af de vak te Lægfolk i København, der bar paa Sorgen over Kir­ kens Nød, og pege paa Vejen frem i Udviklingen af det afgjorte og ansvarsbevidste Menighedsliv. Alt imedens raadslog man i den lille Kreds. De var Lægmænd alle, og det syntes, som om Byens Præster havde svært ved at godkende de nye Tanker. A lligevel følte man, at man maatte have Præsterne i Tale, om man skulde naa frem ad kirkelige Veje, og Løsningen fandt man ved at indbyde Københavns Præster til en Forhand­ ling med det Formaal at indgaa til Ministeriet med An­ dragende om at faa nedsat en Komm ission angaaende Hovedstadens kirkelige Nød. Men hvorfor fandt »Kirkesagen« i sin Begyndelse saa liden Støtte hos Præsterne? Utvivlsom t har mange for­ skellige Hensyn samvirket, men det har sin Betydning for Historien at pege paa de kendeligste. Hos nogle sporedes en »Retningsfrygt«, idet man var bange for noget sekterisk, metliodistisk eller ialtfald »missionsk« hos Lægfolkene, uagtet disse netop kæmpede for de alm indelige Kirkeprin- ciper, der betinger hele Kirkens V irksomhed. Dybere laa en Modsætning i Tidsaand, idet de ældre og førende af Datidens Præster var opvokset med Individualismens Idealer,

b Udgivet paa Bethesdas Forlag i 1890 (117 Sider).