KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

193 dog staaet mange Kister i Brorsonskirken, om hvilke de hellige samledes, fordi den, hvis Legeme de gemte, virke­ lig var elsket og savnet blandt Guds Folk. Og det mærkedes, naar nogen var i Nød og trængte til Hjælp. Hvor var det dog let at faa Penge, naar det gjaldt at hjælpe en fattig og trængende Broder eller Søster. Ja, det er ikke saa let at sige, hvordan, men jeg tror, at de, som har levet i denne Menighed, ogsaa har mærket noget til Broder- kærligheden, denne forunderlige trofaste Kærlighed hos Guds Folk, som er en Frugt af Guds Aand, og som det gør saa godt at føle sig omgivet af i den onde Verden, hvor man ellers gærne møder Forræderi og Utroskab. Men ét er der, som Menigheden i Filadelfia havde, og som vi sukker efter i Brorsons Menighed: den aabne Dør. Ja , vist har vi haft Vækkelse. En efter en er de komne ind i Guds Rige, gamle og unge, Mænd og Kvinder. Hvert Aar siden Indvielsen i 1901 har Herren lagt nogle til Menig­ heden, som lod sig frelse, sommetider en hel lille Flok paa en Gang ved vore Missionsuger. Men vi kan ikke sige, at vi staar overfor en aaben Dør saadan som Filadelfia Menighed. Ja, i en vis Forstand nok. Det er kun faa Steder, Døren lukkes for os, naar vi gør Husbesøg. Vi kan godt komme indenfor og faa Lov at tale med dem, baade Præster og Lægfolk, som har taget et Arbejde op i Menighedsplejen, Blaa Kors, Søndagsskolen, Bladuddeling eller hvad det nu er. Men Hjertedøren — den er ikke aabnet for Herren herude. Nej, tværtimod! Der er en sørgelig Sløvhed og Ligegyldighed med Hensyn til de aande- lige Ting hos de allerfleste i Sognet. Den Dør staar det ikke i noget Menneskes Magt at oplukke. Det kan kun Herren gøre. Og det er det, vi beder om og venter paa i Brorsons Menighed: den aabne Dør, saa vi kan komme ind i de stakkels Synderlijærter med Evangeliets herlige Lys og Fred. Det skal blive en lykkelig Tid, naar Aanden siger til os, som den sagde til Menigheden i Filadelfia: 13