KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

16 Fra Efteraaret 1893 kunde Udvalget begynde endnu en fjerde Distriktsvirksom hed paa Frederiksberg, hvor det lejede en Bedesal, som »Københavns Valgmenighed« hid­ til havde benyttet, paa Chr. Winthers Vej, og hvor Pastor H. O stenfeld ved Provst G lahns Velvillie fik gode Arbejds- kaar for et Distriktsarbejde (S. 131 f.). Da en Ven skænkede Udvalget en Kirkegrund i dette Kvarter, begyndte det da ogsaa at samle Midler til en egentlig Kirke her. Og samtidig var det videre lykkedes at optage endnu et Distriktsarbejde i det yderste af St. Stefans Sogn (med Utterslev Mark), hvor Udvalget fik op­ ført sin første Stenkirke, Kapernaumskirken (indviet 15. Sept. 1895), og Pastor N. J uhl blev (under de sædvanlige Van­ skeligheder) ansat som Distriktspræst her. Arbejdet ved disse Distrikter lykkedes under Guds Vel­ signelse saa godt, at det selv blev det bedste Bevis for de nye Tankers Rigtighed. Det viste sig, at ved et over­ kommeligt Distriktsarbejde, hvor man kunde naa til de enkelte, var det muligt at faa de kirkefremmede brede Lag i Tale; og i de smaa Kredse udviklede der sig et Menigheds­ liv 1), der gav gode Forjættelser om, hvad det kunde bære. Samtidig arbejdede Udvalget fra Begyndelsen af paa ogsaa i videre Kredse at vække Menighedens Ansvarsfølelse ved at paavise Kirkens Nød og Betingelserne for at afhjælpe den. Mens Kirkekommissionen (hvori jo WL stergaard sad) arbejdede, iagttog man vel en afventende Holdning. Men Tiden blev godt benyttet ved at samles i mindre Ivi edse til Bøn og indgaaende Drøftelse af Kirkens Kaar i København. Et »Maanedskonvent« i Valby fik i denne Henseende særlig Betydning; af dets Overvejelser fremgik det lille Flyveskrift »Kirkens Nød«, hvorom der i Foraaret

9 Saaledes ses det, at Alterbesøget i Udvalgets smaa Kirker i 1894 udgjorde 7200, og det var klart, at den glædelige Stigning i Alter­ gæsternes Tal i København væsentlig skyldtes Udvalgets Kirker.