KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

21 IV. KIRKEFONDETS KAMPE.

Kirkefondets Stiftelse forberedtes ved, at Sjællands Bi­ skop udvirkede Kongens Tilladelse (22. April 1896) til fore­ løbig for 10 Aar at optage en almindelig Kollekt i Landets Kirker paa Store Bededag til den københavnske Kirkesags Fremme; Midlerne skulde forvaltes af en Bestyrelse med Sjællands Biskop som Formand. Da en saadan Bestyrelse derefter ved nærmere Forhandlinger mellem Biskoppen og Udvalget var dannet, bifaldt Ministeriet (ved Skrivelse af 10. Okt. 1896), at Indtægten af nævnte Kollekt indtil videre bestyredes »under det af Udvalget for Kirkesagens Fremme i København dannede saakaldte københavnske Kirke- foncL. Store Bededags Kollekten indbragte i det første Aar henved 17,000 Kr., og den er siden vokset Aar for Aar Efter at de første 10 Aar er udløbet, er den gentagne Gange fornyet, og Menigheden i Danmark har igennem den vist, hvor stærkt Hovedstadens Kirkesag er vokset ind dens Kærlighed. I de sidste Aar har den beløbet sig til langt over 40,000 Kr. og den er saaledes blevet en stadig, fast Støtte til Løsning af den vældige Opgave. Kirkefondets Statuter (som med senere Ændringer er gengivet andetsteds i Bogen, S. 251 f.) udtalte Formaalet saa­ ledes: § 1. Det københavnske Kirkefond h ar til Formaal at bidrage til, at der kan tilvejebringes en forsvarlig Ordning af de kirkelige For­ hold i København og de nærmest tilgrænsende Sogne, og derigennem at støtte Folkekirken i dens Virksomhed til Guds Riges Fremme og som Hjemsted for Menighedslivet. § 2. Dette Formaal søges fornemmelig naaet ved at fremme og støtte Delingen af Sognene, hvor disse er saa folkerige, at Beboerne ikke under den nuværende Ordning kan finde den nødvendige kir­ kelige Omsorg, samt ved — indtil saadan Sognedeling kan komme i Stand — indenfor de bestaacnde Sogne og i Tilslutning til disses kirkelige Ordning at søge ansat Præster for mindre Distrikter paa indtil omtrent 5000 Mennesker. § 3. Til dette Øjemed kan Fondet, foruden at støtte Opførelsen