KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

22 af nye Sognekirker ved Bidrag, anvende sine Midler til at tilveje­ bringe midlertidige Lokaler til Gudstjeneste, enten særskilte Byg­ ninger eller Forsamlingssale, samt til at bestride Omkostningerne ved disses Drift og bidrage til Lønning af Præster, hvor det viser sig umuligt at skaffe disse en nogenlunde tilstrækkelig Løn fra Sogne­ kredsen. Ved Siden heraf skal der tillige af Fondet kunne ydes Bidrag til den københavnske Kirkesags Fremme i det hele paa saadanne Maader, som Tid og Omstændigheder kræver. Bestyrelsen kom til at bestaa af en større Kreds Præster og Lægmænd fra hele Landet med Sjællands Biskop som født Formand. Og Virksomheden skulde ledes af et For­ retningsudvalg paa 7, valgte (for 4 Aar ad Gangen) af Be­ styrelsen. 4 il dette overgik 3 af »Udvalget«, W estergaard som Formand, samt B orgen og K och , medens de 4 andre1) erstattedes af Overretsprokurator S teinthal og Præsterne P. M. L arsen , A. S chack (der i 1895 var blevet Sogne­ præst ved Helligaandskirken) og H enry U ssing (fra 1891 Sognepræst i Valby). J ohan V. A dolph vedblev at være Kasserer. Atter blev det et » Bethesdamøde «, hvorved Kirkefondets Stiftelse kundgjordes. Ved det ottende »kirkelige Møde« i København i Efteraaret 1896 holdt Biskop B ørdam d. 14. Oktbr. Foredrag om den københavnske Kirkesag, og samme Aften samledes Kirkefondets Bestyrelse for første Gang, og Arbejdet begyndte i den nye Skikkelse. løvrigt havde Kirkefondet ikke nogen let Fødsel. Det var jo noget helt nyt, der tilstræbtes, en organisk Sam­ virken mellem de folkekirkelige Autoriteter og den frie Menighedsbevægelse. 19 Aars Historie bar godtgjort, at den derved stillede Opgave lod sig løse, fordi der fra begge Sider var en alvorlig Villie til at forstaa og finde hinanden

9 Af disse er dog senere B a n g e r t genindtraadt i Forretningsudvalget, der altsaa endnu tæller 5 af »Udvalgets« Mænd. og L a n g e