KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

26 F r ii s H a n s e n satte hele sin mægtige Arbejdskraft ind. Han foretog Rejser til alle Landsdele og vandt Kirkesagen de varmeste Venner i de levende Menighedskredse. Han opsøgte de unge nidkære Præster, der var bedst skikket til

Pionerarbejdet herinde, og overtalte dem til at komme. Han blev deres faste Støtte og Vejleder under alle Vanskelighe­ der i Gerningen. Han fandt Grunde til nye Kir­ ker, hvor det var vanske­ ligst, og med sin store Organisationsevne udka­ stede han praktiske Pla­ ner for en gennemført Sognedeling af hele By­ dele. Dermed staar vi ved

en anden Kamp, der for­ tjener særlig Omtale: »Kampen for de smaa Sogne «. Lige fra Kirke­ sagens Fødsel var »smaa Feltraabet. A. S chacks »Smaa eller store Sogne i København« (Udvalgets Smaaskrifter VIII) havde allerede i 1894 paavist dette Kravs folkekirkelige Nødvendighed, støttet ved Autoriteter som T h . C halmer , A. V inet , C laus H arms , B uchsel , G ustav J ensen o . il. Efterhaanden var man blandt Kirkesagens Venner standset ved Kravet: Sogne paa højst 10,000 Mennesker med to Præster, men ogsaa dette vedblev man fra konservativ Side at anse for ganske overdrevet, og ved selve Kirkefondets Stiftelse turde Biskop R ørdam ikke sætte Maalet saa højt. Det var F riis H ansens glimrende Taktik, der afgjorde Sagen i Praksis. Apostelkirkens Grund. Indgangen i Saxogade (Nr. 13) er nederst paa Billedet. Til højre den smukke »Klo­ stergang« (afbildet paa Omslaget), som fører lige ind i Kirken. Øverst til venstre Menighedslokaler. Sogne