KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

28

Saxogade, hvor næppe nogen anden vilde have tænkt sig Muligheden, fandt C a r l B o r g e n i det tættest befolkede Vesterbro en ret anseelig Kirkegrund. Men den kostede 50,000 Kr., og hvem skulde bygge Kirken? Og hvorledes faa Biskoppen og Bestyrelsen til at godkende denne Plan? F r iis H a n s e n forstod, at der ikke var Vej frem, med mindre Midlerne skaffedes til Veje i al Stilhed ad privat Vej. Efter Forslag fra hans Side (i Foraaret 1897) skete da det mærkelige, at en lille Kreds velstaaende, troende Mænd enedes under Bøn om at tage denne Sag op 1). Ved deres Tilbud til Kirkefondet var Sagen med det samme afgjort, Grunden blev købt, og dermed var i Principet ogsaa Linierne givet for Delingen af Vesterbro i seks Sogne. Og siden har Principet 10,000 altid været Grundlaget for alle Kirkefondets Planer. Kampen for at bringe det samme Krav til principiel Anerkendelse som det kirkeligt rette fortsattes selvfølgelig endnu i lang Tid. Men efterhaanden stilnede Modstanden af, og med undrende Tak oplevede Kirkefondets Mænd, at Sejren besegledes i 1899 ved en Erklæring til Mini­ steriet fra det daværende »kirkelige Baad« (alle Landets syv Biskopper) og senere ved, at »det kirkelige Udvalg« lige­ frem optog den Paragraf i sit »Udkast til Lov om Folke­ kirkens Forfatning« (1907): »Ved Fastsættelsen af Sognenes Størrelse og Afgørelsen af Spørgs- maal om deres Deling eller flere Præsters Ansættelse bør tages Hen­ syn til, at Sognemenighedernes Medlemmer kan blive forsvarlig betjent i Kirke og Hjem. En Sognemenighed i København og Købstæderne bør derfor som Regel ikke have større Folketal end 10,000 eller betjenes af mindre end een Præst for hver 5000.« 9 Den mærkelige Beretning om, hvorledes den lille Kreds fuld­ førte Apostelkirken (til et samlet Beløb af 150,000 Kr.), findes i »A p o s te lk irk e n s fø rs te T i a a r “, Blade af en Forstadsmenigheds Historie. Ved Sognepræst F r i i s B e r g . Kbhvn. 1911.