KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

31 demokrater et offentligt Protestmøde for at vedtage, at der ikke trængtes til flere Kirker i den Bydel! Men ogsaa i -denne Kamp er der vundet forunderligt frem. Fra Kirkefondets Side har man frimodig optaget offentlige Forhandlinger med Arbejderne; men fremfor alt har to Ting lidt efter lidt virket til at vende Stemningen. Dels Kirkefondets stadige og aabne Kamp med de kirke­ lige Misbrug. Hvor Kirkesagen gik frem, ophørte Bunke-

Blaagaai'dskirken.

Uvæsenet, Bunkebegravelser, Bunkebryllupper o. s. v. I Kirkefondets Kirker var der ikke lukkede Stole, det »kostede ikke noget« at komme til Alters, og de fattigste mærkede, at de var velkomne. Paa Københavns Kirkegaarde lykkedes det efterhaanden at komme bort fra »Frijordens« Hæslig­ heder o. s. fr. Og dels gav de unge nidkære Distrikts­ præster, der jævnt og menneskeligt besøgte Smaafolks Hjem og blev Venner med deres Ungdom, ganske uvilkaarlig Befolkningen Beviset i Hænde for, at Stikordene 0111 »de riges Kirke« og de »fornemme, fede Præster« slet ikke pas