KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

34 drev dertil. Det var ved Udgangen af 1901, at Kirkesagen efter ikke mindre end syv Kirkeindvielser i Aarene 1900 —1901 truedes af et hidtil ukendt Underskud (17,000 Ivr.). Forretningsudvalget udsendte Opraab, og indtrængende Skrivelser sendtes til Kirkefondets Præster og Menigheder. Da blev ved Nytaarstid 1902 Tanken taget op rundt om­ kring ved de smaa Kirker. De fleste Steder blev den før­ omtalte Tiøres-Indsamling anvendt til dette Formaal, og med saa stor Offer- og Arbejdsvillighed sluttede Menig­ hederne sig til Sagen, at Mariæ Iviikesals to Distiiktei naaede det hele Maal alt i samme Aar, og Brorsons-, Fredens- og Gethsemanekirken kom snart efter. Dermed er en stadig og bestandig rigere Strøm af Midler tilflydt Kirkefondet, og samtidig er Menighederne vokset i indre Kraft og Selvstændighed. Sidste Aar beløb Bidragene til Kirkernes Drift fra alle Kirkefondets Menigheder (hvoraf de fleste afgjort bestaar af Smaafolk fra de fattige Kvarterer) sig til godt 45,000 Kr. eller over en Trediedel af den samlede Aarsindtægt. Og i Sammenhæng dermed er ogsaa Be­ styrelsens Sammensætning undergaaet en betydningsfuld Forandring, idet den sidste Aar bestod af 55 faste (af Be­ styrelsen valgte) Medlemmer og ikke mindre end 34 Re­ præsentanter for Kirkefondets Menigheder. Til sidst maa vi omtale Kampen om Kirkefondets Ejendoms­ ret til sine Kirker og Besættelsen af Præsteembederne ved disse. Var Kirkesagen kun et Arbejde for at tilvejebringe Kirker i København, der saa gik ind i Folkekirkens Organisation ligesom ellers, hvor en ny Kirke rejses, vilde disse Spørgsmaal ikke volde nogen Vanskelighed. Men Kirkesagens mægtige Opgave vilde aldrig være blevet taget op til Løsning gennem frie Ofre af Guds Folk i Danmark, om den blot havde sigtet paa officielle Rammer. Det var en Livsbevægelse, Menigheden vilde ofre for. Men bad man den levende Menighed om Penge til Kirker i Køben­ havn, rejste den ofte de Spørgsmaal: hvem skal eje disse