KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

38 af Kirken for en eventuel Valgmenighedsdannelse. Imidler­ tid havde ogsaa »det kirkelige Udvalg« optaget en Foi- handling om Kirkefondet, og det derom nedsatte Undei- udvalg (hvis Formand var Biskop W e g e n e r , og hvori D a m k i e r , W e s t e r g a a r d og U s s in g havde Sæde) indstillede, hvad hele det kirkelige Udvalg sluttede sig til ved en en­ stemmig Dagsorden (19. Sept. 190/), at anbefale, »at der ved Overdragelsen af en Kirke til folkekirkeligt Brug kan gives Kirkefondet et bindende Tilsagn om , at det til enhver Tid skal være berettiget til at forbeholde sig den halve Brug af Kirken til Fordel for en Valgmenighed, som med dets Tilslutning maatte ønskes stiftet — selvfølge­ lig paa de i Lovgivningen for Dannelse af Valgmenigheder overhovedet angivne Vilkaar«1). Efter at denne Ordning havde fundet Billigelse i Kirke­ fondets Bestyrelse (Oktbr. 1907), optoges den i en kongelig Besolntion for Filipskirken (19. Okt. 1907) og gennemførtes kort efter for 10 andre Sognekirker under Kirkefondet. De nævnte Besolutioner anerkender tillige uforbeholdent Kirke­ fondet som Ejer af disse Kirker; og har dette under tolke- kirkelige Forhold end ikke særlige Fordele, er det dog der­ med givet, at disse Kirker ved en Ophævelse af Folkekir­ ken, bliver Kirkefondets frie Ejendom. Betydningen af den nye Ordning ligger ikke blot i, at der er tilsagt Kirkefon­ det en særlig Bet, som kan sikre dets Menigheder Brug af Kirkerne i Tilfælde af en Konflikt, men fuldt saa meget i, at det herved i lige Grad bliver begge Parters Interesse at undgaa en Konflikt — saa at der kan næres Haab om, at den tilsagte Bet aldrig behøver at benyttes.

0 Den hele meget interessante Forhandling i det kirkelige Udvalg er aftrykt i »Københavns Kirkesag« 1907—8, S. 105—48.