KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

46 at straale for vore Øjne som den skinnende Guldlysestage (Zach. 4 , 2 ). Ham var det, der fik det til at lyde langt ud over den danske Menighed: »Er det Tid for eder til at bo i eders panelede Huse, mens Herrens Hus ligger øde?« (Haggai 1 , 4 ) og som »vakte Aanden« i Guds Folk, saa »de kom og gjorde Arbejdet paa Herrens Hus« (Hagg. l,u). Ham var det, der ogsaa i denne Sag viste, at han havde »Vej alle Steder«, som styrkede sine svage Disciples Tro ved Ordet: »Hvo er du, du store Bjerg for Serubabels Ansigt? Bliv til en Slette!« og som lod os opleve, at det skete (Zach. 4 , 7 ). Ham alene tilkommer al Æren og Takken, men »os vort Ansigts Blusel«. Ham alene har vi at se hen til, naar vi mærker, hvor langt der endnu er igen, før Kirkesagens store Maal virke­ lig kan siges at være naaet; thi kun Herren kan opfylde Forjættelsen (Zach. 4 , 7 ): »Og han skal føre Slutstenen frem under Fryderaabet: Naade, Naade være over den!«