KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

H E R R E N H A R G J O R T S T O R E T I N G I M O D O S .

Af H. OSTENFELD.

a a r jeg ser tilbage paa det Arbejde, som betegnes ved »Københavns Kirkesag« , i hvilket Gud har forundt ogsaa mig at arbejde lidt med, saa er der et Ord af Ps. 126, som melder sig af sig selv for mig: »Da Herren hjemførte Zions Folk , som vendte tilbage, da uar vi som Drømmende, da b lev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man blandt H edningerne: Herren h a r gjort store Ting mod disse. Herren h a r gjort store Ting mod os, og vi blev glade«. Jeg forstaar saa godt dette Udbrud af Salm isten. De havde i det fremmede Land slaaet sig til Ro med, at nu kunde det ikke være anderledes, selv 0111 de følte Trykket af at være under Fremmedherredømme og var borte fra deres eget Land. Da aabnede Herren Udvej gennem den Magtomlægning, som fandt Sted ved Babylons Erobring. Ikke saa under­ ligt, at de synger: »vi var som Drømmende«, de spurgte sig selv: er det virkeligt eller vil det svinde hort som et Syn, thi det er ikke os, der har Fortjeneste af det, som er sket. Det er ikke vor V irksomhed, som har bragt det i Stand. Saaledes føler Kirkesagens Venner og Medarbejdere overfor denne store Sag, som Herren har fremmet for vore Øjne. »Vi er som Drømmende«. Er det muligt, at