KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

8 6

Kirkerummet til Menighedens Brug, en Frihed, man nu vilde regne for en Selvfølge, men som man dengang be­ tragtede som noget meget radikalt. Og da mod Slutningen af hans Liv et Forsøg blev gjort paa at ordne de køben­ havnske Kirkeforhold ved at lægge Yoldterrænets Befolk­ ning (nu Andreas- og Esaiaskirkens Sogne) ind under de gamle Sogne »indenfor Voldene« og saaledes undvære nye Kirkebygninger og Sogneudskillelser i dette Terræn, afviste

han dette Forslag med en mesterlig', ungdoms­ frisk Betænkning, der vidnede om hans store Fremblik og var gen- nemtrængt af en velgø­ rende Varme.

Biskop F o g var en af de Skikkelser, man ikke glemmer igen, naar man har været i Berøring med ham. Denne smuk­ ke, anselige Mand havde et Aandens Stempel paa sit rene, aabne Ansigt, som ikke kunde be­ drage. Var der noget, saa sagde han det rent ud, til

B isk op Fog.

som mishagede ham,

høje og lave, men altid paa en saadan Maade, at man ikke følte sig saaret. Da en af vor Handels mest frem­ ragende Repræsentanter i en lidt kaadmundet Tone havde omtalt et Handelsfifsom nogetnaturligt, tog F o g øjeblik­ kelig Ordet og sagde: »Jeg troede ikke, at Snyderi under nogensomhelst Form kunde anbefales«. Der var over F o g en ejendommelig Humor, parret med en velgørende Hjertelighed. Jeg mindes en Dag, da jeg mødte ham paa Gaden, og han standsede mig med de