HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 1 1 5 bænke og Orangehus, er næsten en Selvfølge. Det sidste, „Glashuset“, som det i Regelen kaldes, brugtes til Over­ vintringssted for de sartere udenlandske Planter, særlig Orangeformerne, der om Sommeren dekorerede Haven. Et stort Orangeri, anslaaet til at blive 2 5 ^ Alen langt og 9 Alen bredt, blev bygget i Havens Vestside (se Side 107) i Sommeren 1747 af Tømrermester Pfutzner og Snedkermester Rohde. Det blev noget større end oprin­ delig beregnet og kostede godt 300 Rdl.110) Det gamle Orangehus, som eksisterede, før Schulin overtog Frede­ riksdal, stod til 1764, da det blev brudt ned, og Tagsten og Mursten anvendt til Reparationsarbejder ved Kroen.111) Haven ved den gam le Hovedbygning, „den lille Have“, som den var blevet kaldt, forsvandt ikke ved den nye, store Haves Anlæggelse, men bevaredes delvis helt op mod det 19. Aarhundrede under Navnet „den gamle Have“ eller „den gamle Slotshave“. Et mindre Stykke af den blev mod Slutningen af det 18. Aarhundrede over­ ladt til Mølleren og Kroholderen,112) medens Hovedmas­ sen indgik i det godt to Tønder Land store Jordstykke, som Agent Casper W ilhelm Wewer fik Fæstebrev paa i 1797, og hvorpaa han havde opført Lyststedet „Wewers- ly st“, der senere fik Navneforandring til „Enigheds- ly st“.113) Haverne sorterede under Gartneren, som boede i Gartnerhuset lige Vest for den store Have. Ved Schu- lins Overtagelse af Stedet 1744 forblev den kongelige Gartner Herman Adolph Hunæus kun i Pladsen til 1. 110 ) s. St. Nr. 170, 173, 216, 217. n i ) Overslag og Regning dat. henholdsvis 10. April og 30. Juni 1764 (Regnskaber 1741— 1843). H2) Se S. 122. H3) Fæstebrev af 1. Maj 1797 (Fæstebreve og Lejekontrakter 1741— 1854).