HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 1 3 5 Indretningen af bekvemme Spadseregange, saaledes ved i 1766 at anlægge „en meget smuk Spadseresti i Frede­ riksdal gennem en Park af Elletræer. For at ogsaa denne Egn, hvor Flodsengen næsten stadig vandes af rindende Vand, skulde være lige kær for spadserende og besku­ ende, skulde der laves en bekvem V e j; derfor blev der bygget en Jordvold, som blev dækket af Sand og p la­ neret ... Arealet er 100 Fod langt og 10 bredt“.194) For­ inden var Spurveskjul blevet lukket for Bønderne i Virum, som hidtil havde kunnet benytte en Kørevej gennem Skoven „med Græsningen fra Moesen under Brandtebaken“. Det skete i 1762, da Spurveskjul blev „aldeles ind- og frahegnet“195) og alene forbeholdt Fre- deriksdals Ejer, eller hvem denne vilde give Adgang dertil.199) Skovens Naturskønhed prises ved flere Lejlig­ heder af vor store Naturforsker Otto Friderich Müller, som for Eksempel efter en Spadseretur gennem en lille Lystskov ved Leipzig skriver til Grevinde Schulin: „Die kleine Hölzung ist sehr niedlich und eine grosse Herr­ lichkeit vor Leipzig, jetz aber noch von Preussen übel zugerichtet; körnt aber nicht gegen das unvergessliche Spurveskul“.197) Allerede dengang eksisterede som en Fortsættelse af Spurveskjul Nordvest for Slottet den lille Skov Friheden eller Dejligheden kaldet, som O. F. Mül­ ler jævnlig omtaler i sine Breve. Skovene stod under et vist forstligt T ilsyn af Overførster IL J. Lesberg, som 194) O. F. Müller i Nova Acta physico-medico Academiae Caesa- reae Leopoldino-Carolinae. Tom. 4 (1770) 198. 195) Kontrakten anf. i Note 182. 1 0 6 ) i 1 7 9 1 havde saaledes Enkegrevinde Reventlow og Carl Wendt, Ejeren af Hummeltofte, en Nøgle, som oplukkede „ikke allene den i Skiellet im ellem Fridrichsdals og Hummeltofte Jorder værende Laage, men og Tilgangene til Fridrichsdals aflukkede Spadseergange“ (Fæstebrevene anf. i Note 120). 191) Af Brev til Grevinde C. M. Schulin dat. Leipzig 3. Sept. 1763.

Made with