HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

146 L. P. Fabricius saa Klostrene havde haade Kirkegaarde og Gaardanlæg omkring sig, saa der dannedes omfangsrige kirkelige Domæner i Bybilledet, hvorved Borgerhusenes ydmyge Ringhed yderligere understregedes. Men dette har slet ikke undret eller m ishaget nogen Vandringsmand. Intet var mere selvfølgeligt, end at Kirken var den alt over- skyggende Magt i Staden; det gav den trygge Følelse af at bo under dens Vinger, beskyttet mod ondt haade i denne Verden og i den kommende. Det føltes som en Tryghed for Borgerne, at deres ydmyge Boliger maatte gemme sig i den mægtige Kirkes Ly; og det føltes ikke m indst i København som noget selvfølgeligt, thi den havde jo indtil for ganske kort Tid siden været B iskop ­ pen af Roskildes By, og den Ændring i Stillingen, som var fremkommet ved, at Erik af Pommern 1417 havde lagt Staden under Kronen, overskar sikkert ikke F ø ­ lelsernes Hjertebaand til Bispesædet. En K irkeskikkelse som selve Ærkebiskop Absalon stod ikke for in tet som den faktiske Grundlægger af Byen. Den faatallige Befolkning var delt i fire Sogne. I Nærheden af Byens Centrum rejste Vor Frue Kirke sine Mure, „Beata Maria i Hafn“.1) Fra Torvet, det gamle Torv, gaar vi op imod den, og den mægtige go ­ tiske Murstensbygning kan melde om, at her stod a lle­ rede gennem Aarhundreder Byens vigtigste Kirke, selv om St. Clemens Kirken lidt Vest derfor vel nok var den ældste. Det var da heller ikke den gam le K irkebyg­ ning fra omkr. Aar 1200, som stod der, den, hvortil de gamle Beboere i Havn lovede en Tredjedel af deres Korntiende. Nej, over Indgangsdøren læste de K irkesø­ 1) Se f. Eks. Chr. Axel Jensen i Bjørn Kornerup: Vor Frue Kir­ kes og Menigheds H istorie. — Victor Hermansen: Københavns gam le Kirker. — Trap. 4. Udg. I. — H. F. Rørdam: K jøbenhavns Kirker og K lostre i Middelalderen.