HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 5 8 L. P. Fabricius Grav. Saa blev da den lille nyfødte baaret til den af de fire Kirker, der var Fam iliens Sognekirke. Ved K irke­ døren modtoges Barnet af Præsten, og efter ved en Be­ sværgelsesformular at have uddrevet af Barnet Djæve­ len, som er denne Verdens Fyrste, og som raader i alt, som ikke er viet til Gud, fremsiger han Skriftord, Fader- Vor og Formaning til Fadderne og fører nu Barnet til Fonten, hvor han salver det og fremsiger Trosbekendel­ sen; naar da Fadderne har svaret Ja paa Barnets Vegne, modtager han det og blotter det og dykker det derpaa ned i Vandet i lodret Stilling — i Faderens og Sønnens og den Hellig Aands Navn, — naar Barnet er aftørret, salver han det med Korstegnet og rækker det til Gud­ moderen og giver det saa et tændt Lys i Haanden med Ordene: „Modtag en brændende og ufordunklet Lampe! Vogt din Daab, for at du, naar Herren kommer til Bryl­ luppet, kan gaa ind med ham i den himmelske H øjtids­ sal, for at du kan have det evige Liv og leve ved ham i Evighedernes Evigheder. Amen“. Med saa stort Ceremoniel døbtes Københavns Børn for 500 Aar siden.12) Ingen kunde være uberørt af Følelsen af, hvor stor og vigtig en Sag det var at tilhøre Kirken. Derfor var den videre Opdragelse ogsaa uhyre vigtig. Kravene til den kristelige Børnelærdom var i og for sig ikke store; alle skulde paa Dansk kunne fremsige F a ­ der-Vor, de ti Bud og Trosbekendelsen, men om videre Uddybelse kunde der ikke blive Tale uden for de Dren­ ges Vedkommende, som gik i Vor Frues Skole, og som jo næsten udelukkende var bestem t til at blive Kirkens Mænd. Paa et eller andet Tidspunkt i Barneaarene blev man konfi rme ret , men Tiden var man ikke selv Herre over, da denne Handling kun kunde foretages af B iskop ­ pen personligt eller hans bispeviede Vikar; dog maatte 12) Se Joseph Freisen: Manuale curatorum secundum usum ecclesie R oschildensis.