HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det kirkelige Liv for 500 Aar siden 1 6 5 igennem med de svage Kræfter. Saa var det godt, at der for Guds Trone stod hellige Mænd og Kv inder , som hav­ de levet dette svære og farlige Jordeliv med dets Fristel­ ser og Smerter. Hvor den store, strenge Dommer kun dømte efter Retfærdighedens Vægtskaaler, dér forstod de af Hjertet, at det er ikke saa let for et lille skrøbeligt Menneskebarn, og de kunde bevæges til at gaa i Forbøn hos den Evige, saa han kunde formaas til at lade Naade gaa for Ret. Vor Frue, den hellige Gudsmoder, den yndige, straa- lende Jomfru Maria, var over alle andre Haabet og T il­ flugten, thi hende kunde da hendes guddommelige Søn ikke nægte en B ø n ! At Byens Hovedkirke var viet hende, var ganske naturligt. — Men ogsaa den øvrige lange Ræk­ ke af Helgener var det værd at paakalde. Gilderne valgte sig deres Skytshelgen; Hellig Trefoldigheds Gildet valgte St. Søren, og Bagersvendene kaarede sig St. Karen, den viise og altid rene, Kristi trolovede Brud, som paa B il­ lederne frem stilledes med den gyldne Troskabsring og Hjulet, hvormed hun knustes. Søfolkene holdt sig til St. Nicolai, og det samme gjorde de unge giftefærdige P i­ ger; Skomagerne paakaldte St. Crispin og Barbererne St. Dam ianus; Malerne stolede paa St. Lucas og Sme­ dene paa St. E ligius og de farende Svende paa St. Ger­ trud. Men den enkelte kunde i sin Nød finde en lang Række Hjælpere, Helgener, som i Kraft af deres Martyrium maatte anses for at være i særlig Grad rede til at bruge deres Indflydelse til Hjælp for dem, der led af Sygdom, der svarede til deres egen Lidelse. Skulde St. Agathe, der fik Øjnene stukket ud før sin Martyrdød, ikke vise forstaaende Hjerte for Mennesker med Øjenlidelser? Og naar St. Apollonia selv fik Tænderne trukket ud, var hun naturligvis god til at paakalde i Tandpine. St. Ras­ mus fik Tarmene vundet ud af Livet, og han hjalp der