HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 7 0 L. P. Fabricius renes H istorie,28) og ved samme Tid var ogsaa Sorte­ brødrenes Orden kommet. Af disse Barfodmunke blev det dog kun Graabrødrene, Franciskanerne, som fæstede Bo i København. 1238 fik de skænket Byggegrunde i København, Ros­ kilde, Kalundborg og Næstved af Ærkebiskop Andreas Sunesøns Broderdatter, Inger af Regenstein,29) der var Datter af Jacob Sunesøn til Møn og Søster til Biskop P e­ der Jacobsen af Roskilde; og i de følgende Aartier fik de Klostre i næsten alle danske Byer. De organiseredes i Provinsen Dacia, som omfattede hele Norden, og inden for den var der Kustodier; her i Landet var der seks saadanne Omraader, og Københavns Graabrødrekloster hørte under Kustodiet i Roskilde, der om fattede de seks sjæ llandske Klostre.30) Tiggermunkene var ikke blot selv ejendomsløse, men heller ikke K lostrene maatte have Ejendomme, hvoraf de kunde have deres Udkomme; de var henvist til at leve af A lm isser alene, og det berettes da ogsaa, hvorledes Graabrødrene i København gik ud paa Gader og Stræ­ der og ved Stranden med Kurve og Indsam lingstavler efter A lm isser.31) Ogsaa Omegnen besøgte de, idet de drog „i Termen“ med en Vogn til de indsam lede Gaver. Deres selvfornægtende Liv tiltalte Folk, der ansaa det som en sandere Efterfølgelse af Kristi Fattigdom end Prælaternes Rigdom, og deres Orden havde faaet uhyre Gunstbevisninger i Retning af Afladsrettigheder, som de kunde lade gaa videre til de fromme. Desuden repræsenterede Graabrødrene den folkelige Præd i ken i Middelalderen. De Prædikener, som B iskop ­ perne fra omkring Midten af 1400-Tallet tilskyndede 28) M. Cl. G ertz: Scriptores minores. II. 293. 29) Sst. II. 296. 30) Johs. Lindbæk: De danske Franciskanerklostre. 31) Sml. Hoffmanns Fundationer. X. 193—94.