HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

2 7 8

L. P. Fabricius

ældre betydeligt lettere at sige „Bispens København“. Ikke blot laa Aaret 1417, da Kong Erik tiltvang sig Sta­ den af Roskildebispen, slet ikke saa langt tilbage; men dertil kom, at ingen af Biskopperne havde tilladt, at der groede Græs over den Begivenhed — og m indst den da­ værende. Paa Roskildesædet sad den højadelige Jens Pedersen Jernskæg, som overtog Embedet i 1431. Selv havde han altsaa ikke som Biskop været Københavns Herre i verds­ lige Sager, men han harmedes over den Uret, som hans Forgænger havde bøjet sig for. Det var i Virkeligheden en gammel Sag, som her havde naaet sin A fslutning. Ingen kunde bestride, at Byen var Roskildebispens By, Grunden var af Kongen skænket til Absalon, og det var ham, der havde grundet dens Op­ blomstring baade ved Opførelsen af Borgen og Grund­ læggelsen af Kirker. Men dens Beliggenhed og Udvikling gjorde den attraaværdig i Kongens Øjne; med sin trygge Havn og den naturlige Beliggenhed som Bindeled m e l­ lem Østdanmark og Sjælland var den af stor Værdi. Vi ser da ogsaa, at Valdemar Atterdag benytter de fortviv­ lede Opløsningstider omkring Midten af 1300-Tallet til at franøde Biskop Henrik af Roskilde Brugen af Slottet og dertil Herskabet over Byen og alle Rettighederne der. 21.Nov. 1350 udsteder Biskoppen Overdragelsesbrevet,50) som dog ikke er bindende for hans Efterfølger; men Valdemar holdt den fast, og først Margrethe lod den komme tilbage til den rette Ejer. Hendes højt betroede øverste Kansler Pede r Jens en Lodehat, der 1395 flytter fra Aarhus Bispestol til Roskilde, overlever hende kun i fire Aar til 1416, og medens Embedet staar ledigt, be­ nytter Kong Erik Lejligheden til at rejse Krav paa Byen, og Domkapitlet maatte lade det bero ved, at en af B i­ 50) Københavns D iplomatarium . I. 89— 90.