HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

20 Poul Johs. Jørgensen end de mange Sinaakøbstæder omkring i Landet. At man har betragtet Stadsrettens Udstedelse som en betyd­ ningsfu ld Regeringsakt, fremgaar da ogsaa deraf, at Kon­ gen, som det ses af Indledningen, har udstedt den med sit Raads, d.v.s. Rigsraadets Raad. Dette var ellers usæd­ vanligt ved alm indelige Købstadprivilegier, men havde allerede under Erik af Pommern været T ilfæ ldet med det københavnske Privilegium af 1422. Hvilken Indflydelse Regeringen i det enkelte har øvet paa Stadsretten, er det naturligvis umuligt at sige. I Kap. V § 58 findes en Bestemmelse, der ved sin Form stikker af imod Omgivelserne, idet Kongen her p ludse­ lig taler i første Person („Item have vi af vor synderlige Gunst og Naade“ o.s.v.). Dette hidrører rimeligvis fra, at Bestemmelsen, der tillægger Borgmestre og Raad Skattefrihed, har maattet forelægges Kongen personligt. I Slutningen af Kap. V findes ogsaa andre Bestemm el­ ser, som tillægger Raadet bestemte Rettigheder, som i hvert Fald til Dels var nye, f. Eks. Ret til at oppebære Tiendepenge, og her maa Forholdet have været det sam ­ me. I Kap. V § 55 er endvidere optaget en Forskrift om, at den, der er gjort fredløs i Danmark, Sverige eller Norge, ogsaa skal være fredløs i København. Denne For­ skrift stemmer i Princippet med Christoffers Landefred af 12. Juni 1422 § 5 (men ogsaa med Bestemmelser i Un ionsaftalerne) og kan derfor tænkes indsat efter Øn­ ske af Regeringen, og det samme kan vistnok være T il­ fældet med andre Bestemmelser i den sidste Del af Kap. V. Stadsretten blev givet paa Københavns Slot den 14. Oktober 1443. Den originale Udfærdigelse, der findes i Københavns Stadsarkiv, er en lille Bog i Kvart, be- staaende af ni Pergamentsblade, indbundet i et Svine­ skindsbind. Gennem Bladene og Bindet er trukket en flettet, flerfarvet Snor, til hvilken det røde Vokssegl er