HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443 Gods til (V, 16), ligesom det ses, at den, der boede paa Kongens Jord, maatte svare Jordskyld (V, 37). Var der bare paa bærde for Københavns Slot, skulde Bymæn- dene efter Evne søge at værge og redde det (VI, 3 ), og det var aabenbart — som det kan sluttes af V, 3 — deres Pligt at vedligeholde Byens Befæstning, som i dette Øjemed synes at have været delt imellem dem, saaledes at hver havde sit Stykke. De var endvidere pligtige til at drage ud i Kongens Udbud eller i Stadens Ærinder (V, 39 ), og det kunde forlanges af dem, at de skulde hjæ lpe til at gøre Veje eller andre Ting af Nytte for Staden (V, 4 ). Forlod en Bymand denne for mere end seks Uger, skulde han anvise en anden, som i paakom­ mende Tilfælde kunde træde i hans Sted (V, 25). I denne Forbindelse kan ogsaa erindres, at Borgerne som tid ­ ligere om talt maatte finde sig i Ekspropriation af baade fast Ejendom og Løsøre (V, 7 og 8 ), men de havde i begge T ilfæ lde Krav paa Erstatning. Disse Ekspro­ priationsbestemmelser, der gik tilbage til Forliget af 1254 Kap. 15 og Stadsret 1294 Kap. 25, er de ældste Forskrifter af denne Art i dansk Lovgivning. Hvis en Bymand var i Færd med at købe en Ting, og Kongens Bud kom til for at købe den til Kongen, skulde Byman­ den opgive den (V, 14), hvad der var en Undtagelse fra det alm indelige Forhud mod at gøre nogen Forkøb, d. v. s. at gribe ind i en Handel, der allerede var i Gang med en anden, navnlig ved at gøre Overbud (V, 17). Strafferetten er maaske det Emne, der i Stadsretten belyses udførligst. Der er ganske vist enkelte vigtigere Forbrydelsesgrupper, saaledes navnlig Tyveri, som helt mangler i Stadsretten, men Voldforbrydelser er til Gen­ gæld behandlet næsten helt udtømmende. I strafferetlig Henseende betegner Stadsretten af 1443 i Forhold til den ældre Stadsret, i hvert Fald tilsynela­ dende, et Brud paa Udviklingen. Stadsretten af 1294 var

3 *