HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Poul Johs. Jørgensen V

44

Af det foregaaende vil det være fremgaaet, at Stads­ retten af 1443, selv om den uden Tvivl har bragt en Del nyt, dog ikke med Rette kan karakteriseres som en Re­ formlov, snarest maaske med Hensyn til Ordningen af visse Sider af Næringsvæsenet og med Hensyn til Strafferetten, hvor det dog er usikkert, hvor meget af det tilsyneladende nye der hviler paa ældre Sædvaner. Om den bragte nogen større Forandring i Byens Forhold til dens Herre, er vist meget tvivlsom t. Nogle af de Be­ stemmelser i den ældre Stadsret, som vilde værne om B iskoppens Herredømme og sikre ham den afgørende Indflydelse i alle dens Anliggender, er vel ikke gaaet over i Stadsretten af 1443, men disse Bestemmelser kunde til Dels slet ikke finde Anvendelse, efter at Kø­ benhavn var kommet ind under Kongen, og de er maaske heller ikke forinden blevet haandhævet efter Bogstaven, fordi de var affødte af den i 1294 foreliggende, for B i­ skoppen særlig farlige Situation. Andre Bestemmelser af samme Art er da ogsaa blevet staaende, navnlig alle de, der krævede, at Fogden skulde bifalde Raadets B eslu t­ ninger, og det heri udtrykte Princip har Kongen vel og ­ saa daarligt kunnet opgive paa Grund af den Betydning, de københavnske Forhold nu havde faaet for ham og hele Riget. Har Stadsretten bragt noget nyt i Forholdet til Kongen, maatte det vel navnlig søges deri, at den ikke sikrer Kongen nogen Indflydelse paa Raadets Sam ­ mensætning; men som tidligere berørt omtales Selvsup ­ pleringsretten paa en Maade, som ikke udelukker, at den var ældre end Stadsretten, og det vigtige Spørgsmaal om Beskikkelsen af Borgmestrene gaar denne helt udenom. Hvad København vandt gennem Christoffer af Bayerns Stadsret, var da i første Række det, at den i Stedet for den gamle latinske Lov fra Bispernes Tid, som Udvik­ lingen paa mange Omraader var vokset fra og maaske