KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

I sørgelig Erindring om de nærmere Omstændigheder ved den store Brands Opstaaen understreges det, a t „ingen maa fortie nogen Ild; men saasnart noget formærkes eller paatvivles, skal der straks gøres Alarm. Skulde Beboeren af samme Hus, hvor Ilden optændes, den for- dølge og selv vilde se a t læske, og det hænder sig — det Gud naadelig afvende! — a t Ilden ved Fordølgning tog Overhaand, skal samme Hus’ Beboer paa skarpeste Maade anses med Mulkt“ , nemlig 10 Rdlr. for en Skorstensbrand og 20 Rdlr. eller anden Straf for Ild i et Hus, „fordi han ikke straks har angivet Ilden for Brandmajoren, hvorhen straks Bud skal sendes. Skulde det og tildrage sig, a t en Fremmed angav den fordølgende Ild til Brandmajoren, Politimesteren og Stads- haup tmanden , da skal samme Person, som hos alle trende har været, nyde til Recompence 4 Rdlr., som den, der Ilden vilde fordølge, foruden anden Straf skal betale“ . Under høj Straf blev det forbudt Husejeren eller Beboerne i de nederste Stuer a t forlade Huset, naar der opstod Brand i Nabolaget, med mindre der blev efterladt et Pa r Mennesker i Huset, der kunde anvise Brandfolk, som ikke var kend t i Ejendom­ men, Trappers og Ganges Beliggenhed. Desuden skulde alle i Tilfælde af Ildebrand nøje passe paa a t holde deres Loftslemme og Luger til­ lukkede, og de skulde lade nogle Spande Vand bære op paa Lofterne, for a t de kunde have det i Beredskab, i Fald Ilden skulde fænge40).

135