KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

enhver a t beobachte, hvad ham allernaadigst er anbetroet, uden a t den ene maa unde rstaa sig udi noget den andens Charge vedkommende a t gøre ringeste Indgreb, men a t de begge lader deres Hovedøjemærke i alle deres Embedsforretninger sigte hen til“ Stadens og det offentliges Gavn12). E fte r denne Næse til begge de stridende P a r te r synes det a t være gaaet nogenlunde i nogle Aar, trods tilstedeværende Misundelse og Fortrydelse. Det ser ud til, a t navnlig S tadshaup tmanden har søgt a t undgaa Stridigheder. Om Preisler siges det, a t da der ved Kronprinsesse Louises Ind tog i Hovedstaden den 11. December 1743 ikke va r tildelt ham nogen Plads til Paradering med Brandkompagniet, og han saa- ledes ikke kunde optræde som Befalende, havde han paa egen Haand og uden i Forvejen a t afgive nogen Melding derom fordelt Sprøjterne r u n d t om i Byen efter Forgodtbefindende. Desuden havde han og Vice- brandd irek tøren tre Gange i 1743 og 1744 und lad t a t møde i Brand- sessionen. S tadshaup tmanden synes dog ikke a t have klaget over denne mærkelige Opførsel13). Brandma jo r Preisler klagede derimod i September 1746 til Kongen over S tadshaup tmanden : Fabritius havde sat Preisler „bag Døren“ og kommanderede over ham, Brandfolkene og Sprøjterne paa en ganske ulovlig og hidtil ukend t Maade. Preisler henviste i denne Henseende til, at Fabritius i Anledning af Kristian YFs „Liig-Conduct“ den 4. Ok­ tober havde givet detaillerede Bestemmelser om Brandfolkenes og Sprøjternes Opstilling og Paradering den nævnte Dag. Desuden havde Fabritius beordret „nogle Brandkarle“ til fra den 16. September, og „saalænge det høje kongelige Lig udi Slotskirken under det castro doloris bliver“ , dér a t føre Tilsyn i Anledning af de mange tænd te Lys; S tadshaup tmanden havde ment, a t Brandmajorens „saakald te sorte Karle“ var bedst egnede dertil. Preisler anmodede Kongen om P ro ­ tek tion og om Befaling til Fabritius „a t entholde sig fra a t give ham Ordrer og Admonitioner, samt al Slags Skriveri, men derimod mundtlig med ham a t aftale, hvad mellem dem aftales og afhandles bø r“14). Overfor Brandmajoren, der ved Rangforordningen af 14. Oktober 1746 for Fremtiden fik tildelt Rang i 5. Klasse Nr. 315), hævdede Stads- 144