KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Tilfældighed, naar Kundskab om en Bys Brand er naaet ned til os gennem en kort Aarbogsnotits. Naar Datidens Stæder er blevet hærget af Fjendehaand og plyndret, er de sikkert ogsaa blevet afbrændt. Vi ved, at København er blevet brændt af Lybekkerne i 1248. Antagelig ogsaa af Hanseaterne, da de erobrede Staden i 1368. I 1386 den 10. Juli — lyder en Efterretning — brændte St. Peders Kirke med sine to Klok­ ker, Vor Frue Kirke med dens fire bedste Klokker, samt en Del af Byen2). I Københavns ældste Tid var Husene lave og laa med Gavlen vendt ud mod Gaden; Træhuse var almindelige, og Tagene for største Delen af Straa eller Rør. Ganske vist var der i 1280 givet Borgerne Lov til at skære Kalksten paa Saltholm; men alligevel havde Byen omkring 1380 kun ganske faa Stenhuse og Stenboder, næsten alle grupperet omkring Gammeltorv. Forskellige Udlejningsdokumenter fortæller om Beskaffen­ heden af Husenes Ydermure og Tage; i 1385 udlejedes en Grund i Tysk- mannegaden (senere Vimmelskaftet) paa den Betingelse, at Lejeren, hvis han i de tyve Aar, Lejemaalet varede, „tømrede“ et Hus paa Grun­ den, efter de tyve Aars Forløb skulde have Tømrets Værdi godtgjort. Fra 1433 blev det gjort til en Betingelse for dem, der byggede paa de gejstlige Stifteisers Grunde, at de skulde lægge Tag af Teglsten; under­ tiden blev det udtrykkeligt forlangt, at Taget skulde være „med Sten og ej med Straa“. Nikolaj Kirke udlejede i 1464 en Gaard; hvad der byggedes ud til Gaden, skulde tækkes med Sten, „og hvor der anden Sted paa bygges, maa tækkes med Fjæle og ikke med Straatag“. Sten­ tag forlangtes ogsaa, da Magistraten i 1472 udlejede en Gaard paa Amagertorv3). I 1520 forlangte Magistraten, efter Ordre fra Kongen, at alle Huse i Staden, naar de laa ud til Gader eller Stræder, skulde have deres ler­ klinede Vægge erstattet med Bindingsværk med Mursten4). Saaledes fortsatte man med Bestræbelser for at gøre Husene mere solide og mindre brandfarlige. Ved Reformationstiden har Bygningerne ud til Gaderne gennemgaaende været af Bindingsværk, sjældnere af Grundmur, for en Del forsynede med Tegltag; inde i Gaardene fandtes der dog baade Ler- og Træhuse. Straatagene holdt sig endnu længere op i Tiden; i 1597 laa der et Hus med Straatag lige over for Frue Kirkes Indgang5). Endelig 2