KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

frembød ogsaa Husenes Fjælegavle en betydelig Brandfare, ligesom de smalle Gyder og Stræder. Det er forstaaeligt, a t man fra Regeringens og Myndighedernes Side lagde stor Vægt paa Forbedringen af Byggemaaden, saameget mere som man næsten alene var henvist til disse forebyggende Forholdsregler. Var Ilden først udbrud t, var Mulighederne for a t slukke den faa eller ingen. Slukningsmidlerne var ikke mange, Læderspande og Brandhager. Det var den eneste Mulighed for a t standse en Brand, hindre den i at brede sig, a t rive det brændende Hus og Nabobygningerne ned. . ~A 4 - I Biskop Jens Krags Stadsret af 29. Janu a r 1294 finder man de første Bestemmelser om Ildebrand: „Saarer eller slaar en med Vilje en anden under Ildebrand og overbevises derom, skal han bøde til skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i saadan Tid gribes i Tyveri, skal lide Tyvs Straf,“ d. v. s. Hængning. Denne Bestemmelse om Voldsmænd og Tyve under Ildebrand lader en ane, hvordan der har set ud i en brændende, panikslagen By. Om Ersta tn ing til Ejere af Huse, der blev nedrevet for at standse Ilden, hedder det: „Nedbrydes nogens Hus paa saadan Tid, eller det nedhugges med Økse, eller det nedrives med Hager, skal de, der bor foran Ilden, holde ham skadesløs efter Raadmændenes Skøn“6). Den sidste Bestemmelse gentages i Kristoffer af Baierns Stadsret af 14. Oktober 1443: „ Item hvilken Mands Hus eller Tag ned vorder brudt eller draget, naar Vaadeild er løs, da skal alle de, som fore Ilden bor, gøre ham skadesløs, som Foged, Borgmestre og Raad tykker skelligt (d. v. s. retfærdigt) være“ 7). Den 5. Jun i 1549 fik København en „Vedtægt om Ildebrand“ , der viser, hvorledes en Ildløs bragte hele Byen i Oprør. Paa Raabet „Brand !“ klemtedes der med Kirkeklokkerne. Alle opgav, hvad de havde i Hænde og fik pludselig nye Pligter. Tømrerne, Murerne, Fiskerne og Baads- mændene ilede øjeblikkelig til Brandstedet; her skulde de sætte Stiger til og med Brandhager prøve a t berøve Ilden Næring ved at rive Tag og Træværk af det brændende Hus og Nabohusene. Rodemestrene og Vagtskriveren løb efter Byens Læderspande, der noget upraktisk be­ fand t sig under Laas og Lukke paa Raadhuset. Beboerne i den Gade, i. 3

Made with