KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Hve rt Ha lvaa r skulde alle Skorstene i Byen fejes; Overtrædelse af denne Bestemmelse medførte Bødestraf paa 1 Rdlr. Hvis der opstod Skorstensild, fordi Skorstenen ikke var blevet renset, va r den skyldige hjemfaldet til en Bøde paa 10 Rdlr. Borgerne skulde alvorligt befale deres Tyende, „a t Ild og Lys vel bliver forvaret og udi Agt haves“ ; forsømte de det, og der opstod Brand, vilde de blive tilbørligt straffede. En gammel Sædvane skulde fortsættes: Brandmestrene gik hve rt Aar ved Ju le tid rund t i den ganske Stad „og formanede enhver for deres Døre om Ildstedernes Renholdelse, Ilds og Lys’ Forvarelse“ og om Straffen for Forsømmelse heri. Skorstensfejerne skulde „sig ideligen udi Gaderne og Stræderne lade høre og finde, a t enhver, som dem behøver, kan vide dem a t indfordre“ , og de skulde altid efterkomme Opfordrin­ gerne til a t rense Skorstene, „baade aarie og silde“ , da ellers en tilbørlig Straf ventede dem. De maa tte ikke uden Kæmnerens Tilladelse forlade Byen, og deres Takster skulde være 10 Skilling for en Skorsten i et en-etages Hus, 1 Rigsmark for et to-etages Hus og saa fremdeles efter Husets Højde. I hve rt Kva rte r var der blevet udva lg t en dertil egnet Mand til B rand ­ mester. Han skulde „paa denne Ordning flittig Agt have og den til god Effekt forhjælpe og forfordre“ , føre Tilsyn med, a t „ingen Esser og u lov­ lige Ildsteder haves“ , og passe paa, a t ingen holdt „Gaardkøkken og Gæsteri udi Kældrene eller paa andre utilbørlige Steder, hvor ingen Skor­ stene findes“ . Under en Brandmesters Fraværelse fra Byen skulde Kom ­ pagn ikapta jnen i hans Kva rte r sørge for a t faa indsat en anden i Stedet. Ingen Skorstene maa tte opføres paa Siden af Husenes Mure eller fra udbyggede Skure ved Husene; de skulde „inden Husene opmures og igennem Taget udføres“ . Inden et Fjerdingaar skulde de ulovlige Skor­ stene erstattes med lovlige, da Ejeren ellers vilde være hjemfalden til en Bødestraf paa 10 Rdlr., foruden a t de paagældende Skorstene vilde blive nedbrudt. Alle, der havde Gæsteri eller holdt Heste og Kvæg, skulde befale deres Tyende, a t de „med Ild og Lys agtsom omgaas og ikke om Aftenen eller Nattetide udi Stalde eller paa Lofter med Lys (uden det udi en Lygte sættes og haves) a t omgaa tilstedes“ ; den, der foraarsagede Skade 12