KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

blevet b rug t under Københavns Belejring; paa den ene af dem stod en Indskrift paa Tysk: „Anno 1659 den 11. Feb rua r va r der Storm her for København , da var jeg, Andreas Frechen fra Breslau, Murermester her i København , Oldermand for Brandmestrene og Brandsvendene. Disse Brand tænge r brugte vi til Ildkuglerne“ 28). Naar Andreas Frechen nævner sig selv „Oldermand for Brandmestre og Brandsvende“ , kunde det tyde paa, a t disse Folk nu op traad te som et særligt Korps. F ra den 30. Oktober 1660, den Dag da Borgerkompag­ nierne blev aftakket, fortæller en Samtidig, hvorledes Borgerkorps efter Borgerkorps kom marcherende gennem Vimmelskaftet, over Amager­ to rv og Slotspladsen til Pladsen ved Prov ian thuse t. „De t sidste Kom­ pagni og den sidste Fane v a r Brandmestrene og deres Svende med alle de Instrumenter, som de kunde bære, som de havde b rug t i denne Belej­ ring. De kom ordentlig frem med Hakker, Økser, Læderspande, Baads- hager, Hamre og Tænger, de havde til de gloende Kugler a t trække ud, saa og med Sprø jter og andre Instrumenter, flyvende Fane og T rom­ me r "29 . Ogsaa denne Skildring kunde tyde paa en vis Selvstændighed for Brandfolkene, selvom de endnu ikke er blevet et særligt Korps ved Siden af Borgerkompagnierne. Fra Regeringens Side blev der efter Svenskekrigen og efter Enevæl­ dens Indførelse b land t de mange andre Overvejelser ogsaa tænk t paa a t give København en ny Brandordning. Allerede i August 1663 blev Hans Scbaeh, Frederik Ahlefeldt, Hans Nansen og Frederik Thuresen beordret til a t give Forslag til en „fornøden og tjenlig Brandordning her i S taden“ , som saa skulde have Kongens Godkendelse30). Alligevel skulde der dog komme til a t gaa 26 Aar, inden en ny Brandordning fremkom. I nogle københavnske Kæmnerregnskaber for Aarene 1673—1678 fin­ des en Del Oplysninger om Stadens Brandredskaber i Aarene lige før de store Reformer31). Stadens store Sprøjte, hedder det, va r en „Kobber- Sprøjte med 4 Hjul unde r“ og stod „udi Stadens Avlsgaard“ (nogle S te ­ der siges „Materialgaard“) ; en enkelt Gang siges a t den va r anb rag t „under en K ran “ . I Maj 1673 lod man efter Stadsoberstens Befaling “fli (reparere) Støvlen i Stadens den store Sprøjte, som af Bly var, 24