KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

døde og parterede, ha r set ligge“ . E t Held va r det, „a t de hid og did flyvende Fyrbolde, som for Sukker- og Salthuset, item paa Børsen hist og her, samt for Holmens Kirke er nedfaldne, hverken paa Mennesker eller Huse har gjort ringeste Skade“ . En Brand af usædvanlige Dimensioner hærgede i 1685 København. Herom hedder det i en samtidigs Dagbog: „15. November 1685 straks efter Midnat opkom i Badstuestræde en stor Ildebrand, som formedelst en temmelig Blæst samme Tid hastig t formerede sig og holdt ved indtil under Højmesse, da Bøn udi alle Kirkerne blev gjort for saadan Guds Vredes Afvendelse, og imidlertid lagde henved 40 Gaarde, store og smaa, udi Aske, af hvilke nogle var udi Vimmelskaftet, de andre udi bemeldte Badstuestræde og Endeløsstræde foruden adskillige smaa Vaaninger ibi- dem, item nogle af deres Baghuse, hvilke boede paa Gammeltorv, som og blev ruinerede“ . Branden gav Anledning til, a t Nygade blev anlagt. Der va r en Fak tor, der var af allerstørste Betydning for Brandvæse­ nets Slukningsarbejde, ja, va r en Livsbetingelse for Ildebrandenes Be­ kæmpelse overhovedet; det var Vandforsyningen. Var den tilstrækkelige Mængde Vand ikke til Stede, vilde selv de bedste Slukningsredskaber være uden nogensomhelst Betydning. Det vil derfor være nødvendig nærmere a t undersøge, hvorledes København i saa Henseende va r stillet. I Byens ældste Tid skete dens Vandforsyning udelukkende ved Bor­ gernes Brønde. Det var firkantede Huller, gravet i Jorden, omkring 1 m i K vad ra t; i hvert Hjørne af Brønden blev ned rammet en Hjørnestolpe, der fastholdt de Plankevægge, hvormed Brønden va r foret. Plankevæg­ gene var i den ældste Tid af Egetræ; senere anvendtes ogsaa Fy rr e ­ planker, og i endnu senere Tider befæstede man Brøndens Sider med Kampesten, der undertiden var mere eller mindre tilhugne. Af private Brønde nævnes to som særlig gode i Belejringens Tid 1535—36, den ene i Gaarden paa det østlige Hjørne af Klosterstræde og Vimmelskaftet, den anden enten i Snares Gaard i Snaregade eller i Klædeboderne; men man drak kun i yderste Nødsfald af Brøndvande t; i en af Beretningerne om Stadens Trængsler under Belejringen siges det, a t Borgerne endog havde m a a tte t drikke Vand af Brønde. Man drak vist 30