KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

A N D E T A F S N I T DE S T O R E R E F O R M E R

I Aarene 1680—1690 var København inde i en stærk Udvikling. Ind­ byggertallet, der i 1669 havde ligget omkring 31.000, var i 1679 ca. 42.000; ti Aar senere, i 1689, var det ikke mindre end 60.000. Der­ imod kunde det næste Tiaar kun fremvise en mindre Stigning, til ca. 62.000 i 16991). Den store Tilvækst falder saaledes i 1680’erne. Med det stigende Folketal fulgte en livlig Byggevirksomhed, der desuden blev kunstig t stimuleret af Regeringen. Den enevældige Kongemagt ønskede en stor og prægtig Residensstad. Ny Bydele rejstés, Frederiksholms- kvartere t, Nykøbenhavn (mellem Gothersgade og Kastellet) og Kva r­ tere t om Kongens Nytorv. Som Led i Bestræbelserne for a t skabe en værdig Hovedstad arbej­ dede Regeringen paa a t faa København gjort til en renere By. Gaderne havde hidtil været urenlige, daarligt brolagte, krumme og snævre; Ud­ lændinge havde Ind tryk af, a t Byen laa i et Morads, et Indtryk, der nok kunde forstærkes ved Stanken fra de mudderfyldte Kanaler. I 1680 tog Kongen fat paa alle disse Forhold, forlangte Brolægningen regu­ leret med Waterpas, saa Gaderne fik Fald til Rendestenene paa begge Sider; Renovationsarbejdet blev omorganiseret, og der blev nedsat en stor Kommission for Gaderne, Brolægningen og Vandvæsenet, hvori den berømte Ole Rømer blev den ledende Kraft. Der blev virkelig nu udført et stort Arbejde med Gadereguleringer, Udgravning af Kanaler, Anlæg af Halm- og Fisketorv. Den store Usikkerhed paa Gaderne om Natten imødegik Regeringen