KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hedder det, va r det Regeringens Hensigt „samme tvende højfornødne Værker med visse Overdirektører og tjenlige Ordinanser a t lade forsyne“ . De udnævn te Kommissærer skulde derfor saa snart som muligt træde sammen og tage for sig „alle de Forordninger, som allerede om B rand ­ væsenet og Lanternerne er udgangne, og ej alene uddrager, men endog selv betænker og med h inanden overvejer alt, hvis som til en ny og tjenlig Ordinans over begge disse Værker fornøden kan eragtes“ . B rand ­ kommissionen blev den 23. Juli s. A. forøget med Overrentemester Peter B rand t og Raadmand Hans Stampe, ligesom Københavns nye Præsident Hans Nansen den 6. Oktober 1688 fik Ordre til a t indtræde i den13). Allerede i Oktober 1687 forelaa Resu lta te t af Kommissionens Arbejde. Den 18. Oktober udstedte Kristian V en „Interims Brandordning paa T r y k “ . Det udtales heri, a t ved Ildsvaader i København en „stor Mængde af ørkesløse Folk plejer a t omløbe paa Gader og Stræder og snarest paa de Steder, hvor Ilden er, saa a t de, som til a t redde og Ilden a t slukke er anordnede, største Hinder og Fortræd tilføjes, foruden a t det ofte er befundet, a t ib landt slig Mængde af Folk sig ha r indfundet ad ­ skillige onde og tyvagtige Mennesker, som ikke ha r undset sig for deres i Ildsnød bestedte Jævnkristne ved den ulykkeligt givne Lejlighed a t bestjæle“ . For a t imødegaa disse ubehagelige Foreteelser bestemte den nye B rand ­ ordning, „a t om nogen Ildsnød, den Gud dog naadeligen afvende, skulde efter denne Dag her udi Staden paakomme, maa ingen ørkesløse Folk, Mands- eller Kvindespersoner, enten smaa eller store, paa Gaderne om­ løbe, langt mindre sig udi de Gader og Stræder, hvor Ilden kunde være an tænd t, lade finde. Saa maa og ej heller nogen udi Karosser paa saa- danne Tider udi Gaderne omkøre for a t hindre de Personer, som til Ilden a t dæmpe og det dertil hørige Brandredskab, Sprøjter og ande t a t betjene er beskikkede“ . Politimesteren var ansvarlig for, a t disse Regler blev overholdt, og „dersom nogen skulde ville sætte sig op imod ham, skal han have Magt til den straks a t lade anholde og bevare enten i næste (d. v. s. nærmeste) Vagt eller Stadens Arresthus, a t den siden tilbørligen kan blive anset og straffet“ . „De, som ib land t dem nogen 52

Made with