KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Sprøjter, der var ganske ubrugelige og kun i Vejen ved Ildebrand, skulde bortsælges og Provenuet tilfalde Ejerne paa Betingelse af, a t det anvend­ tes til Vedligeholdelse af de nye Brandredskaber; Ejerne var Kirkerne, dog synes der a t have været én enkelt Sprøjte, der tilhørte Byen, idet der foruden Kassation af Tyske Kirkes Sprøjte, der var ubrugelig og af Menigheden skulde erstattes med en Slangesprøjte, ogsaa tales om, at „Stadens Sprø jte“ var ubrugelig. Overdirektionen havde til en Begyn­ delse bestemt, a t hver af de 10 smaa gamle Kobbersprøjter skulde for­ synes med „en maadelig Slange paa en Favn lang“ ; men da Brand­ direktøren i en senere Skrivelse gjorde opmærksom paa, a t en saadan Forbedring vilde være resultatløs, frafaldt Overdirektionen denne For­ dring og bestemte blot, a t Sprøjterne som oprindelig skulde fordeles b land t Brandmestrene27). Derimod synes Overdirektionen ikke a t have ud ta lt sig om Kom­ mandoforholdene ved Brandvæsenet, der — som det senere vil ses —- blev en Kilde til stadig Uro. Allerede i 1687 havde der været Gnidninger mellem Politimesteren og Brandfolkene, der ved en Ildebrand havde nægtet a t adlyde hans Ordrer. Det gav Anledning til et „Kongelig Majestætsbrev“ af 5. November s. A., der indskærpede, a t der skulde vises Politimester Klaus Rasch al Respekt og Høflighed. Politimesterens Forhold til Brandvæsenet blev fastslaaet ved P unk t X I i hans Instruks af 5. September 1691. Han skulde have Tilsyn med Vægtere, Lygter og Brandvæsen og fire Gange aarlig selv inspicere og prøve Brandredska­ berne og eksercere de dertil forordnede Folk. Ved Ildebrand skulde han give Møde og kommandere enhver til sin Post og Forretning, og var nogen opsætsige, skulde de arresteres. Han skulde drage Omsorg for, at de brandlidtes Sager blev brag t i Sikkerhed, og sørge for, a t Vogne og Sluffer, som skulde føre Vand til Brandstedet eller transportere Sprøj­ terne dertil, blev forsynet med en Klokke. Han skulde lade bortjage „den store Mængde Folk, som aleneste staar for a t se til og er Værkerne (d. v. s. Sprøjterne) og de, dem haandterer, udi Vejen“ ; hertil skulde Kommandan ten og Magistraten yde ham al nødvendig Hjælp. Endelig skulde han lade ulovlige og farlige Ildsteder nedbryde og paase, a t nye ikke anlagdes uden a t blive inspiceret af Stadsbygmesteren28). 63