LivetIKjøbenhavn

92

ger, Beslaglæggelser og Presse-Aktioner o. s. v. vare derfor ofte kjærkomne Themaer for en alvorlig Diskussion. Dog blev Samtalen forst rigtig livlig, naar den begyndte at dreje sig om Datidens æste­ tiske og kunstneriske Forhold, thi saa var Stoffet uudtømmeligt. Hvem havde ikke et Ord med at sige, naar Talen kom paa det kongelige Theater og dets Række af ypperlige sceniske Kunstnere, hvem havde ikke læst Heibergs eller Hauchs eller Hertz’s eller Holsts sidste Digte, hvem havde ikke grædt over Øhlenschlægers nyeste Tragedie og fornojet sig kostelig over Carl Bernhards nylig udkomne No­ veller eller de anonyme Hverdagshistorier, hvis Hjerte brændte ikke ved Tanken om Thorvaldsens Museum, hvem beundrede ikke Eckersberg, Lund, Rorby, Eddelien, Adam Muller og den hele Række af frem­ ragende Malere, hvis Billeder aarlig smykkede Char- lottenborg, og vare Folk saa haarde som Stene, saa maatte de dog røres og blive varme, naar Talen kom paa den saa meget omtvistede Gjenstand: — — Brolægningen af Kongens Nytorv med dets Hest! Hvor fornøjelig nu endog denne Talen kunde være, blev man dog tilsidst træt deraf og følte sig mere oplagt til glad Gemytlighed. Nu kom Vise­ bøgerne frem og Sangen begyndte kraftig og frisk. Man havde ogsaa dengang Sange, der udtalte Glæde over Fædrelandet, baade dets skjønne Natur og dets kraftige Befolkning, men det overvejende Antal af