LivetIKjøbenhavn

124

rigtig gammeldags Skovtur! Hvpr spiste og drak man, hvor saa og nød man saa meget Nyt og Ube- kjendt, hvor glædede man sig og jublede i højen Sky, hvor talede og — elskede man, hvor konver­ serede og intriguerede man dog, og hvor trætte bleve vi dog Alle undtagen Carl, der sad paa det bagerste Sæde med Hanne og ubemærket af Alle havde lagt sin Arm om hendes Liv, — at hun ikke skulde falde ud af Vognen! . Der er en Fornøjelse, som man dengang nød meget mere end nu, nemlig at gjøre smukke Kjøre­ ture. Der var forholdsvis mange Flere, som holdt Kjoretøj i hine Tider end nu; det var ikke alene Handlende og Fabrikanter, som ved deres Forret­ ning vare nødte til at holde Heste, men ogsaa mange lidt velstaaende Particulierer eller Embeds- mænd o. A. satte Pris paa at have et net En­ spændertøj. Et saadant lille Kjøretøj kunde i hine billige Tider holdes for et Par hundrede Rigsdaler om Aaret og var jo i de jernbaneløse Dage et ko­ steligt Stykke, uden hvilket man var temmelig me­ get lænket til Byens nærmeste Omegn. Vi, som nu selv vare kjørende, fornøjede os da baade Søndag og Hverdag, men ogsaa vi, som ikke havde saa gode Raad, nøde mangen Gang denne Fornøjelse. Det var nemlig en sat Ret, at de som holdt Vogn al­ tid bade nogle Venner ud med sig i det Mindste hver Søndag, men ogsaa ofte om Onsdagen, Var man derfor saa heldig at kjende et Par kjørende