LivetIKjøbenhavn

144

Folk og Fædreland. En Adresse til den unge Konge antoges med overvejende Majoritet og overbragtes' den næste Dag, og hermed var Signalet givet til en sand Adressestorm over den ulykkelige Konge, der imidlertid vidste med Værdighed åt svare paa alle Henvendelser. Det var som om der var pludselig optændt en Ild i det hele Land, selv de Lunkne vare nu hievne varme: alle Stæder og Byer, alle Autoriteter og Samfund, Gejstlige og Lægfolk, Mi­ litære og Civile, Handlende og Videnskahsmænd, Kunstnere og Haandværkere o. s. v., Alle vilde de udtrykke for Kongen det Haah, de satte til ham, om nu med eet Slag at faa alle de gamle Onder afhjulpne og de gamle Baand Løste, at nu en F ri­ hedens Morgenrode maatte gaa op over Danmark. Og hvad var det saa man talede og skrev om, kæmpede og led for? Hvad var Indholdet af alle de utallige Petitioner og Gjenstanden for Folkets al­ mindelige øn sker? Ja, man vil undre sig over at hore, at det, som man for nogle faa Aar siden kæmpede saa varmt for og maatte sætte alle Kræf­ ter i Bevægelse for at opnaa, var ikke Andet end de forste almindelige store Borgerrettigheder i et­ hvert civiliseret Land, nemlig: en lovlig Berettigelse for Folket til at have en afgjorende Stemme med ved Raadslagningen om dets Anliggender. Man forlangte »en Konstitution«, med hvilket Navn man i hine Tider betegnede en fri Forfatning. Tiden var ikke endnu kommen til, at en saadan skulde