LivetIKjøbenhavn

168

Liv, da lader os ikke forglemme, at Grundvolden til den Bygning, hvorover vi nu glæde os, lagdes i hin stille og tilsyneladende ’døde Tid. Og lader os ved vor Dom over den svundne Tid og dens Brøst glemme Strengheden, naar vi betænke, hvor mange store iøjnefaldende Mangler, der endnu klæbe ved det kirkelige Liv i Kjøbenhavn selv i vor saa reli­ giøst bevægede Tid, Mangler der ved lidt Omsigt og Handlekraft fra oven og lidt almindelig Interesse fra neden saa let kunde have været forbedrede, ja helt afhjulpne! Medens Kirken af Princip holder paa, at de ved dens Hjælp udførte hellige Handlinger udføres saa vidt mulig i den fra Fortiden nedarvede højti­ delige Form, kan der nok i de vexlende Tider være nogen Forskjel i den Maade, hvorpaa Menigheden viser sin Deltagelse i dem. Dette er saaledes Til­ fældet rned Konfirmationer og Begravelser, naar vi sammenligne Forholdene i Kjøbenhavn i 1873 med dem i 1839—40. Det vil ved en nærmere Betragt­ ning snart vise sig, at Forskjellen ikke er begrun­ det i Kirkens vexlende Anskuelse, men ene og alene i den med Tiden vexlende Betragtning af Familie­ livets Forhold. Naar Familielivet mere og mere taber sit strengt afsluttede Præg og mere antager Karakteren af Liv paa offentlig Gade, maa dette ogsaa komme tilsyne ved Festligholdelsen af to saa dybt deri indgribende Handlinger som Konfirmation og Begravelse. Ingen kan uden Sorg være Vidne