LivetIKjøbenhavn

181

Folkeliv som nutildags. Man hørte ikke saa ofte virkelig godt Fortepianospil i en Familiekreds, lige­ som hin Tids Instrumenter i visse Retninger stode langt tilbage for Nutidens, navnlig da med Hensyn til Styrke, Fylde og Omfang. En firstemmig Sang var en hel Sjeldenhed, et fuldtalligt Chor noget Ukjendt udenfor Theatret. Dog skulde alt Sligt ikke kunne have naaet allerede nu en saa kraftig Udvikling, hvis det ikke havde begyndt at røre sig i den Periode, vi her nærmest tænke paa. Man maa nemlig ikke tro, at det var en i musikalsk Henseende død og ufrugtbar Tid. Tvertimod, der var ogsaa dengang som altid i Kjøbenhavn Sands for og Kjærlighed til Musik; vi havde ogsaa den­ gang store Mestere og der rørte sig ogsaa da en Længsel efter at gjøre Musiken til Folkets Ejen­ dom. Maaske har ingen anden Periode hos os havt et saadant Kløverblad at opvise som: Kuhlau, Weyse og Hartmann. Deres Navne ville staa med en evig Glorie i den danske Musiks Historie og ville altid have en god Klang langt udover vort Fædrelands snevre Grændser. Foruden den for Alle fattelige Skjønhed i deres større og mangfoldige mindre Kompositioner, hvoraf mange saa Dagen netop i det af os her betegnede Tidsrum, havde disse med de­ res nationale hjemlige Klang en forunderlig Til­ trækning for det danske Folk, der mangen Gang ved dem følte Erindringer vaagne om en svunden herlig Tid. De trængte derfor ind i Folket, levede