LivetIKjøbenhavn

190

Kunst. Som jeg kan sidde hjemme i min Stue og fornye Erindringen om alle de Kunstskatte, som jeg glædede mig over i Vatikanet og Palazzo Pitti, saa- ledes kan jeg ogsaa nu for en Ubetydelighed faa en net lille Kopi af mange af de Billeder eller Statuer, jeg fik kjær ved den aarlige Udstilling. Men ogsaa paa en anden Maade har den nyere Tid vidst at bringe Kunsten ind i det daglige Liv og derved at forædle dette, nemlig ved at lade den indgaa Broderskab med Haandværket. Det er jo Kunstnere, der nu give Ideerne til Damernes Bro­ derier, der tegne Mønstret til Hjørnet i et Lom­ metørklæde og til et smukt Sæt Damaskes Dække­ tøj, til en Sukkerskaal og et Spisestue-Møblement. Sligt var saa godt som ukjendt i en tidligere Pe­ riode, hvor Haandværket paa Grund af trykkende Forhold ikke kunde komme til nogen livlig Udvik­ ling. Men vi maa dog aldrig glemme, at den Mand, der i Danmark har givet det stærkeste Stød til Haandværkets Forædling, der har paatrykt alle mulige Grene af Haandværks-Arbejder et kunstne­ risk og nationalt Præg, og hvis mægtige Aand der­ for nu træder os imøde hver eneste Dag næsten i ethvert dansk Hus, nemlig Bertel Thorvaldsen, levede og virkede netop i den svundne Tid, fra hvilken den nuværende har modtaget den kostelige Arv. — Videnskabelighed har altid trivedes vel i Dan­ mark og da særlig i dets Hovedstad, og vil forhaa- bentlig altid gjøre det. Der er af Naturen i hele