LivetIKjøbenhavn

201

og Begyndelsen gjordes til de senere langt mere storartede Besog i Nordens forskjellige Universitets- stæder, ved hvilke saa mange frie baade videnska­ belige og politiske Ideer udvexledes og mangt et aandeligt Fostbroderskab blev indgaaet. Man domme nu hvad man vil om den skandinaviske Ide; een Ting kunne vi dog Alle let blive enige om, nemlig den glædelige Kjendsgjerning, at den bittre hade­ fulde Aand, der endnu i Trediverne herskede mel­ lem Danske og Svenske, nu ganske er forsvunden, og har maattet vige for et frisk aandeligt og ma­ terielt Samkvem mellem de forskjellige Nationer, der kun kan være til Velsignelse for alle Parter. Herfor skal man give den nu svundne Tid den stør­ ste Del af Æren, og navnlig aldrig glemme den danske Studenterstand, der først undfangede den i saa mange Forhold frugtbringende skandinaviske Ide netop for en Menneskealder siden. Der er nu talt saa meget om »Livet« i Kjø- benhavn, at jeg næsten frygter for, at den kjære Læser imidlertid er død af Kjedsommelighed. Hvil­ ken Trøst er det da at høre, at nu er »Livet« snart til Ende, og at der nu kun er til Slutning et Par Ord at sige om Livets naturlige Afslutning: Døden. Det er nemlig om hin Tids Handel og Industri, Penge-, Bank-, Post- og Telegraf-Væsen, Blade og Aviser, at der nu skal tales, og det træffer sig saa,