LivetIKjøbenhavn

214

alle Afstande, kostede dengang 46 Sk. til Helsingør og 88 Sk. til Odense. Intet Under derfor, at man i hine Tider økonomiserede meget stærkt med Af­ sendelse af Breve og Pakker, og det var da ogsaa kun den yderste Nød, der drev En dertil, Man vred sig som én Orm ved at skulle skrive et Brev og da endnu mere ved at skulle betale den høje Porto. Man var derfor heller slet ikke indrettet paa at skrive Breve. Kom man endelig mod sin Villie i den store Nød, sendte man Bud til Urtekræmme­ ren efter et Ark Bikubepapir, som man delte og foldede sammen i Kvartformat; man gned Rusten af Husets ensomme Staalpen eller tilsnittede Gaase- fjederen, fortyndede det tykke Blæk med lidt Vand, nedskrev sine Tanker og forseglede det sammenlagte Brev med en Oblat eller med Lak. De utallige Gjenstande, der nu ‘udfordres til et Skrivebord, som Brevpapir med og uden Navnechiffer og Krone, Konvoluter, Postmærker, Staalpenneæsker, Brevvægt, Gummiflaske, Svampekop, Pennevidsker o. s. v, vare ukjendte i hine gode gamle Dage. I denne Hense­ ende er der jo skeet en gjennemgribende Forandring, men iøvrigt findes der dog endnu stedse i vor Tid kjendelige Spor af en tidligere Tids Ulyst til Brev­ skrivning. Derfor gaaer man jo endnu heller en hel Mil paa sine Ben end skriver et Par Linier til en Ven i Byen, derfor undlader jo endnu mangen En at give Svar paa en Indbydelse til Middag eller ved nogle faa Ord at sige Tak for en udvist Tje