LivetIKjøbenhavn

29

jo endnu, men rigtignok i en ganske ny og mo­ derne Skikkelse. Hvor se de dog godt ud, disse høje, velvoxne og veluniformerede Mennesker, hvor kunde man have Lyst til at trykke deres sirlige, hvidhandskede Haand og bede dem komme op at drikke en Kop Kaffe med os, de vilde jo pynte ved ethvert Bord, og saa vilde den lange Tid da ogsaa blive dem lidt kortere. Der er nutildags noget saa Venligt og Tiltrækkende ved en Politibetjent, at man ikke kan lade være at holde af ham, ja ikke en­ gang Kvindekjønnet synes bange for ham. Hvor ganske anderledes dog i tidligere Dage; hvad enten de kom i deres egne daglige Klæder med »Bryst- naalen» skjult indenfor Frakken, eller de viste sig i den røde Uniformskjole med den grønne Krave, vare de lige afskrækkende: den tykke gule Spansk­ rørs Stok var nok til at gjøre En bange. De havde ingen Instrux om at være belevne, forekommende, hjælpsomme, kort sagt at være enhver Borgers Trøst og Støtte, Ven og Hjælper, men kun Befa­ ling til at skaffe Loven streng Lydighed enten med det Gode eller med det Onde, og man tyede derfor meget hurtig til den sidste Udvej, der dengang syntes den naturligste. Politi, Stok og Prygl vare just ikke Synonymer, men de kom ofte ligesaa hur­ tig efter hinanden, som naar man tæller En, To, Tre! Hvor kunde de Fyre fare ind iblandt Folk og uddele en Begn af Stokkeprygl til Højre og Venste! Nutildags kan man dog i Begelen tale sig