LivetIKjøbenhavn

31

den Lugt, en usædvanlig Eng, o.s.v., gav han strax et Stød i sin lille skingrende Pibe og brølede af fuld Hals: Brand! Det var da, som om en elektrisk Traad forbandt alle Vægterbatterierne, tbi i et Nu hørtes Piben skingre over den hele By, ja ud igjennem de lukkede Porte til de øde Forstæder, medens alle Kirkeklokkerne klemtede og Lygter hængtes ud til Signal paa Taarnene. Al Verden kom paa Benene og i alle Etager stak en Nathue eller Natkappe Hovedet ud gjennem det paa Klem aabnede Vindue for at spørge: »Hvor er Ilden, Væg­ ter?» »I St. Gjertrudsstræde!» og saa igjen Piben og Brandraab. Snart begyndte Gaderne at blive livlige: en enkelt Sluffe viste sig allerede og officielle Brandfolk og frivillige Tilskuere styrede deres Gang til det betegnede Sted. Maaske blev det dog efter et Kvarterstid atter saa underlig stille; Pibningen og Klemtningen standsede, tbi det Hele havde væ­ ret blind Allarm: det var kun et Par Gnister fra Sherfigs Bagerskorsten eller Let antændt Vindues­ gardin i General T.s Balsal, der havde sat hele Kjøbenhavn i Uro. Men værre blev det, naar Ilden tog fat for Alvor; gik en Skorstensild over til rigtig Husild, saa begyndte den gamle Larm paany, kun forøget med den frygtelige Trommehvirvel, der nu lod sig høre gjennem alle Gaderne for at signali­ sere: Alle Mand ud! Nu havde den hele Borger­ væbning at møde i Uniform for at holde Vagt, og den hele Brandstyrke af Sprøjter, Sluffer, sorte og