LivetIKjøbenhavn

48

meget lidt for at forhøje sin naturlige Ynde, og var vel i Grunden i sin gode Ret. Ligesaa vist som vi Mandfolk ikke tør lade haant om Toilettets smaa Hemmeligheder og maa søge ved et fiffigt Snit paa vore Klæder "og lidt klædelige Farver og en sirlig Hals­ sløjfe og en velstrøget.Skjorte at dække noget af vor medfødte Plumphed, ligesaa lidt behøver dog den i sig selv saa graciøse Kvinde at pynte sig op med kunstige Frisurer, rigt besatte Dragter, funklende Diademer og Smykker; hun risikerer jo saa let, at alt Sligt drager Opmærksomheden bort fra hendes egen blufærdige Ynde og fæster den paa det Uvæ­ sentlige paa en ligesaa barbarisk Maade, som naar man binder en sart blegrød Rose op til en hvidma­ let Havestok eller sætter et Kobberstik i en skin­ nende forgyldt Ramme. En Kvindes hele Paaklæd- ning maa jo dog ikke tilsigte noget Andet og Mere end at indfatte og fremhæve den Ynde og Skjøn- hed, hvormed den moderlige Natur saa rigt udru­ stede hende, saa at man glæder sig over Mennesket selv og ikke over den kunstfærdige Pynt, som den menneskelige Opfindsomhed vidste at frembringe. Men i den Henseende kom dog vor nærmeste For­ tid Maalet langt nærmere end Nutiden. Ogsaa vor Tid har som enhver anden Tid sine særegne For­ dringer til Mode og Paaklædning, som Ingen kan ganske unddrage sig, og kun den meget Vrantne vil ikke indrømme, at ogsaa vor Tids Damer se fixe og nydelige ud, baade naar de vrimle paa Gaden i de