LivetIKjøbenhavn

70

medens Forstanderinden selv underviste en Afdeling i Haandarbejde, kunde en Lærer undervise en anden i Religion eller Historie, og en Lærerinde beskjæf- tige de Smaa med Skrivning eller Strikning. De større Piger sondredes efterhaanden ud for at mod­ tage en mere udvidet Undervisning navnlig i de le­ vende Sprog. Det Hele var tarveligt at se til, men livor underligt det end maa synes, saa gik dog de unge Piger som oftest ligesaa vel forberedte ud af hine Pigeskoler som af Nutidens langt større Insti­ tuter. Den Tids unge Pige stod ikke tilbage for Nutidens i at kunne skrive et Brev, hun var lige­ saa hjemme i Historiens og Geografiens almindelige Grundtræk, hun kj endte Tydsk ret vel og kunde ofte tale lidt Fransk, hun kunde sy fransk Broderi saa godt som Nogen og var ikke uøvet i at bruge Blyant og Sortkridt; kort sagt, hun havde en god Grundvold at bygge videre paa og var ikke nær saa raffineret eller fremskreden i Livets Udvikling, som mangen ung Pige nu allerede under Skoletiden. Fejlen ved en tidligere Tid var kun, at man altfor ofte ansaa den unge Piges Undervisning for helt afsluttet med endt Skolegang, undtagen for Forte- pianospillets Vedkommende, der fortsattes til Bryl­ lupsdagen. Der var ikke megen Lejligked til paa en nem Maade i Fællesskab med Andre uden stor Udgift at dyrke Historie, Sprog, Æstetik, Literatui og Kunst, hvortil Adgangen nutildags er saa let og almindelig. Dengang gik jo den unge Piges hele